Kan du din sommerhushistorie?

Historien om den danske sommerhuskultur

For mange er sommerhuset forbundet med hygge, naturoplevelser og et langsommere tempo. Men hvordan startede det hele? Lad os se nærmere på sommerhusets historie.

Røde kinder efter en frisk gåtur på stranden. Knitrende varme fra brændeovnen. Blomstret sengetøj. Mange af os har et klart billede af hvad vi forbinder sommerhuset med. Idéen om den anden bolig er da også en særlig del af den danske kultur, og har sine aner tilbage i den såkaldte landliggerkultur.

Overklassen stikker af fra byen og ud på landet

Den danske sommerhuskultur har sit udspring i den gamle landliggerkultur.

I 1700-tallet savner overklassen både lys og luft, og de begynder at drage ud af byerne til sommerresidensen. På landstedet nyder det bedre borgerskab den friske luft, naturen og de lidt løsere omgangsformer – en kærkommen forandring fra bylivet.

Det er først senere, i 1800-tallet, at de første egentlige sommerhuse kommer til – og som minder om dem, vi har i dag. Det er især i Nordsjælland og Nordjylland, sommerhusene bliver bygget. Sommerhusenes udbredelse bliver drevet frem af datidens store kunstnere, der valfarter til Hornbæk og ikke mindst Skagen for at male i det særlige lys.

Borgerskabet ser til med interesse og bliver hurtigt inspireret, og på den måde får kunstnerbevægelsen en afgørende betydning for strandens rolle i sommerhusets udbredelse og popularitet.

LÆS OGSÅ: Sådan indretter du en børnevenlig sommerhushave

Fra leje til eje

Ejer man ikke selv en sommerresidens, er det udbredt at leje sig ind på badehoteller, pensionater eller hos de lokale familier nær kysten.

De beskedne forhold er en del af charmen ved det ”simple” liv på landet. Og det er her, idéen om den anden, mere primitive bolig, reelt bliver til. Familierne har imidlertid tjenestefolkene med, så lidt komfort er der trods alt.

Langsomt breder ønsket om at eje frem for at leje sommerstedet sig, og Danmarks første egentlige sommerhuse bliver bygget i Hornbæk i 1893.

Mange af de sommerhusområder, der stadig er populære i dag, bliver grundlagt i landliggertiden. Det gælder blandt andet sommerhusområderne i Løkken, Blokhus, Lønstrup, Skagen, Tisvilde og Tisvilde Bakker.

LÆS OGSÅ: Ny sommerhusindretning for få penge

Jernbane og skibstrafik

I begyndelsen af 1900-tallet breder jernbanen sig over hele landet, og det er ganske afgørende for sommerhusområderne. Det bliver pludselig langt nemmere og hurtigere at komme ud af byen, og sommerhusene spreder sig derefter.

Den ekspanderende skibstrafik åbner også op for helt nye muligheder på de danske øer, og i 1900-tallets tidlige dage breder sommerhusene sig derfor også til det sydfynske øhav, Rømø, Samsø, Læsø, Bornholm og mange flere danske øer.

Arbejderklassen kan gå på ferie fra 1938

Op gennem 1920'erne og 1930'erne knokler arbejderklassen for at få ret til ferie. Det lykkes endelig i 1938, da fagbevægelsen med ferieloven sikrer ferie til arbejderne. Først med ni dages betalt ferie, og fra 1940 med 12 dages betalt ferie.

Arbejderklassen begynder nu også at søge mod landet, når fritiden sænker sig. Det betyder, at der er behov for flere og billigere sommerhuse, og primitive feriehytter skyder op langs kysterne tæt på byerne. De er ofte bygget af billigt træ og med forbillede i de svenske træstugor.

Er pengene få, er det også udbredt at installere en gammel sporvogn eller jernbanevogn på det stykke jord, man tilegner sig. Jordstykket ligger ofte i cykelafstand fra byen, men med jernbanens udbredelse bliver det som nævnt muligt at rejse længere efter sommerhuset.

For de velhavende danskere er sommerhuset flot og rummeligt, og der er stadig plads til tjenestefolkene.

Sociale forandringer betyder mere ferie til danskerne

Ferieloven fra 1938 er én blandt mange forbedringer, der ruller over landet i 1900-tallet, og som forbedrer livet for mange. Statsminister Thorvald Stauning grundlægger Dansk Folkeferie, der bygger flere sommerhuse til danskerne.

Samtidig igangsættes flere intiativer til fattige danskere, og derfor breder også kolonihaverne sig – selvom de første kolonihaver faktisk så dagens lys i Aalborg i 1884.

Feriekolonier og deciderede feriebyer vinder frem og tillader danskere med få penge på lommen at holde ferie.

Tiden før 2. verdenskrig og efterkrigstiden er præget af fagbevægelsens arbejde og grundlæggelsen af mange socialt bevidste initiativer, heriblandt Dansk Folkeferie, Dansk Vandrerlaug og Dansk Camping Union.

Det går godt i Danmark, så sommerhusbyggeriet boomer

I 1950'erne dukker en helt ny ferieform op. Op til nu har sommerhuse, kolonihaver og campingture været kendetegnende for danskernes ferievaner, og med sydens sol, vin og grisefester får de nu konkurrence af charterrejserne.

Velstanden i Danmark vokser, og det betyder, at vi også bygger flere sommerhuse. Fra slutningen af 1950'erne og op til 1970'erne bliver langt størstedelen af de danske sommerhuse bygget – op mod 200.000 i alt.

Det er også i 1970'erne, de første udlejningsbureauer grundlægges. De fleste sommerhuse er på dette tidspunkt stadig primitive og små med få kvadratmeter og rum, for fokus er på at komme ud til den friske luft og naturen – ikke på prangende boliger.

Som følge af det heftige sommerhusbyggeri bliver der i 1977 indført nye love, der skal beskytte kysterne i sommerhusområderne. Det sker i tråd med de tanker, der oprindeligt blev gjort i sommerhusets tidlige dage, i forhold til naturbevarelse.

LÆS OGSÅ: Sådan vedligeholder du dit sommerhus i træ

Danskerne bliver vandhunde i egen pool

I løbet af 1980'erne udlejer flere og flere sommerhuset, blandt andet gennem udlejningsbureauerne, og det giver flere penge til at holde sommerhuset i stand. Men der bliver også plads til lidt mere end blot vedligehold: Danskerne får øjnene op for det herlige ved pool, spabade og sauna.

Poolens indtog bebuder en ny tidsalder for de danske sommerhuse, for idéen om det simple liv med spartansk indretning må stille og roligt vige pladsen for komfort og luksus.

Sommerhuset er stadig en stor del af feriedanmark

I løbet af 1990'erne og frem til i dag inkluderer danskernes ferievaner også småture til de europæiske storbyer, interrail og længere oplevelsesrejser i USA eller Østen. Sommerhuskulturen er nu knap så primitiv, men idéen om at trække sig fra hverdagens trummerum og travlhed består, om end i mere komfortable rammer.

Sommerhusbranchen har i flere år set til med bekymring, fordi de mangfoldige og mangeartede ferieformer breder sig. Sommerhuset ser imidlertid ud til at stadig at have appel for danskerne.

Både i 2016 og 2017 er tallene for feriehusudlejning positive – og stigende. Og det er især de danske bookinger, der stiger. Da danskerne tog på ferie i Danmark i 2016, skete det i 53% af tilfældene i sommerhus.

Sommerhuset er gået fra at være den eneste ferieform for danskerne, til nu at være en del af ferielandskabet. Et landskab, der er undergået en omsiggribende udvikling de sidste 100 år.

Danskerne vælger i dag ferie efter funktion og ønske til indholdet. Om det så er en badeferie, en storbyminiferie eller en tur i sommerhus.